Mere "no-nonsens"

Efter en ganske kort periode som arbejdsløs og fristillet startede jeg i nyt job i forbindelse med årsskiftet.

To tidligere kollegaer og chefer har startet eget firma og da jeg blev spurgt, om det var noget for mig at være en del af, havde jeg ikke brug for at tænke over det. Jeg har arbejdet tæt sammen med de to de sidste 10 år og vi kender hinanden bedre end de fleste kollegaer. De har set mig gå ned med stress og komme på fode igen og kender mig godt nok til at vide, hvor meget og lidt jeg kan holde til.

 

Derfor var situationen lidt speciel, da vi startede i det nye firma allerførst det nye år.

Sommetider er der en buket blomster til den nyansatte - jeg medbragte en gave til ejerne af det nye firma men til glæde for os alle:

 

 

Fordelen for mig er, at jeg virkelig kan få prøvet designet af og få øje på de små detaljer.

I den blå glasur danner der sig f.eks. en helt fantastisk indvendig kant:

Og fanger jeg lyset rigtig, når koppen er tømt, kan jeg næsten svømme væk i farvespillet her:



Og så er det jo bare dejligt at kunne konstatere, at kopperne har en helt perfekt størrelse for mig og at hanken er blød og lækker at holde ved.

 

Jeg har i øvrigt undgået hanke i mange år.

Jeg synes, de er besværlige både at lave og at sætte på. Men her har jeg fundet en løsning, hvor jeg skærer hanken af udrullet ler, glatter kanterne og sætter dem på, så det er tydligt påsatte hanke. DET fungerer for mig og passer fint ind i no-nonsens-tanken - selvfølgelig skal arbejdsprocessen være synlig! Jeg er virkelig tilfredse og kommer i 2018 til at lave MASSER af kopper både med//uden hank og med//uden skrift.

 

 

Tilbageblik.....

Nytåret kom og gik og de indlæg jeg har skrevet i december og januar er ikke nået at blive til andet end kladder. Derfor her et forsinket godt nytår og

 

Ved årsskiftet 2016-17 sagde jeg, at jeg troede, at det nye år ville bringe en masse ændring men alt i alt blive et fantastisk år. Det kom til at holde stik og specielt afslutningen af 2017 blev noget mere omtumlet end jeg havde regnet med.

Og når jeg nu kigger tilbage på det sidste år, hæfter jeg mig især ved:

* * * * *

Jeg fik styr på min rosacea!! Efter i mange, mange år at være plaget at rødmen og irritation i ansigtet fandt jeg en kosmetolog (Marianne Bisgaard i Vejle - hermed mine varmeste anbefalinger) med speciale i problemhud. Og sikke en forskel det har gjort. Jeg har ofret hele turen på mig selv: behandlingsforløb, hjemmeplejeprodukter og laserbehandling af følgeskader i huden. Hvor er det fantastisk at udskifte spørgsmål i skolegården om min røde næse til kommentarer om, hvor godt/frisk jeg ser ud.

* * * * *

Efter at have arbejdet 30 timer om ugen siden min første barsel for 13½ år siden, fik jeg i sommers endelig forhandlet min arbejdstid endnu længere ned. Aftalen med arbejdsgiver blev 25 timer og 3 dage på kontoret. Det gav mig i teorien mulighed for at iværksætte "Fruens Vilje" - en prioritering af min arbejdstid som:

60% regningsbetalende job

30% ManuVision (behandlinger og træning samt videreuddannelse)

30% Krea-Teck (mine kreative arbejder - først og fremmest keramik)

Det er alt i alt en "arbejdsuge" på 6 dage, men det er jo med mine hobbyer prioriteret på lige fod med mit arbejde! Det er ikke mange, der har mulighed for den luksus.

Det regningsbetalende job kom dog lidt i vejen for mine drømme, som endnu ikke rigtigt er blevet ført ud i livet. Det glæder jeg mig stadig til.

*

I forbindelse med det regningsbetalende job var jeg i september gennem en konkurs og efterfølgende virsomhedsoverdragelse. En hård tid med masser af usikkerhed og efterfølgende korvarig optimisme.

*

Hurtig blev ovenstående optimisme afløst af endnu hårde arbejde og endnu mere usikkerhed. Og i starten af december blev firmaet endnu engang erklæret konkurs; denne gang uigenkaldeligt med lukning og fyring af samtlige medarbejdere til følge. Arbejderne gik i stå på byggepladserne og leverandørene mistede penge - det var en rigtig grim situation at stå i.

*

Jeg blev selvfølgelig også fyret i forbindelse med konkursen og for første gang i mange, mange år gik jeg hjemme og var arbejdsløs.

Det varede dog ganske kort. 2 tidligere chefer startede et nyt firma op og spurgte om jeg var frisk på at fortsætte samarbejdet.
Svaret var et rungende JA TAK - det skulle jeg ikke tænke længe over.

Jeg blev ansat fra 1. januar og er her i opstartsfasen ansat på fuld tid. Der er rigtig mange ting, der skal ordnes i forbindelse med opstart at nyt firma med i alt 8 ansatte og jeg fungere som en teknisk blæksprutte, der lige nu har næsen i det hele.
Aftale er at pr. 1. marts skal jeg arbejde 3 dage og 25 timer om ugen - med 100% ansvar for at planlægge min egen tid i forhold til at møde ind på kontoret eller arbejde hjemmefra.
ÅH HVOR JEG GLÆDER MIG TIL DET LYKKES!!

* * * * *

Kæresten begyndte i sommers at grave ud i garagen for at vi kunne isolere og sænke gulvet i det der skal blive mit nye værksted. Nu har vi fået pudset væggene og støbt gulvet og jeg kan begynde at se hvor fantastisk det bliver.

I løbet af foråret skulle det gerne blive muligt at få lagt et andet tag og sat rigtige vinduer og døre i så jeg til sommer kan "flytte ind".

DET BLIVER SÅ FANTASTISK!!

* * * * *

Nu kigger jeg så ind i 2018.
Egentlig tænker jeg ikke det bliver et år med store forandring; nu skal tingene bare "falde på plads", så jeg kan begynde at nyde det, jeg de sidste år har kæmpet mig frem til.
Der skal være tid til ManuVision og jeg glæder mig til rigtig at indtage behandlerrummet.
Der skal drejes en masse keramik - forhåbentlig skal jeg også til at have gang i lidt salg.

Men mere om dette en anden gang.