mandag den 30. juli 2012

De sidste ender.

Er ENDELIG færdig med at hæfte ender på kjolen der har været længe undervejs. Nu mangler bare sammen- og i-syning af ærmer ;-)


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 29. juli 2012

Sommerens AHA-oplevelse

Jeg startede sommerferien frustreret, ved siden af mig selv og i tvivl. Heldigvis er det ikke sådan jeg slutter den. Lige nu føler jeg mig afklaret og i harmoni. Jeg måler og vægter ikke mig selv. Jeg ER bare - og nyder det!

Jeg stødte i starten af året på ord af Osho, som jeg skrev ned. Nu kan jeg mærke dem som en sandhed for mig - en retning som mit liv i større grad skal tage.



Du kan evt. læse mere om Osho her 



For år tilbage var der en mand, der sagde til mig: "Du må ikke tro på det, fordi jeg fortæller det! Du skal blot lytte og den dag du mærker det selv, er det sandt". Det har jeg oplevet denne sommer. Jeg har hørt mange sige, at man blot skal "være", så kommer resten af sig selv. Og pludselig slog det mig som med en hammer: Der er ingen grund til at planlægge og bekymre sig om de næste mange år; jeg kan bare nyde tiden og gøre det er føles rigtigt her og nu. Det kom som en åbenbaring for mig og føles 100% rigtigt; giver mig en stor fornemmelse af frihed og lethed.

Jeg er på vej. Muligvis ikke med en stor karriere som ingeniør. Sandsynligvis heller ikke på vej til at starte en uddannelse inden for BODY-SDS. Mine kreative sysler kommer måske aldrig til at give mig brød på bordet.  Men det betyder i virkeligheden ikke noget. For lige nu er det intet mindreværd, ingen føle sig uden for eller ved siden af. Blot en varm følelse af at være Henriette på vej uden at vide hvorhen!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...