Når man kigger tilbage på det keramik, jeg har lavet de sidste mange år, må det være de geometriske mønstre, man vil kunne huske efterfølgende.
Mange har spurgt mig, om det da er nødvendigt, at de bliver så præcise. Og nej; det er det garanteret ikke for mange andre, men det er det åbenbart for mig.
Jeg har tidligere fortalt, hvordan jeg mærker mine hjælpelinjer op. Det kan du se HER. Men laservatterpasset afsætter kun et punkt og jeg skulle hele tiden dreje og justere for at konstruere linjerne.
Men det er fortid nu, hvor jeg har investeret i en krydslaser:
DET er pokker mig smart!!
Pludselig er det selve mønsteret, der tager min tid og ikke bøvlet med linjerne. DEJLIGT.
En del af mig har syntes, at det er lidt "tamt" at jeg stadig bruger samme dekoration igen og igen med en smule variationer. Men det forsvandt da Bella kaldte det for "signaturmønster". Nu genbruger jeg det med stolthed :-)
Og for krukken og faddet her er nu blot at beslutte, om jeg skal gå efter stentøj (som den blå her) eller RAKU (som f.eks. denne her).
I bund og grund har jeg vist besluttet mig - jeg skal bare lige have tjekket, om jeg har gas og savsmuld til en lille bitte brænding en af de kommende fridage.
Hæ, her sidder jeg og læser dit indlæg, og ser at du skriver, at du synes at det er lidt tamt, at du genbruger dit mønster, og jeg når lige at tænke, at det synes jeg ikke, før jeg læser videre og ser, at det synes du heller ikke længere :-) For det er nemlig dit signaturmønster -- og super-flot, i øvrigt!
SvarSletHvor er mønstret smukt på nederste billede. Wauw!
Den der krydslaser er ret smart!