søndag den 2. februar 2014

3 of a kind - værkstedsdag uge 5, 2014

Fredag var sidste dag i januar og dermed også sidste officielle dag i mit projekt "processen frem for produktet".
Jeg tror dog stadig på, at processen skal være vigtigst, men nu er det tiden at kigge tilbage på noget af det, jeg har boltret mig med den sidste måned og vælge ud, hvad jeg vil fordybe mig yderligt i. 

Der kom dog lige lidt mere til "frit valgs"-hylden:



Tre vaser - forskellige men alligevel ens.
Nu står de og tørrer og venter på, at ovnen bliver fyldt til en forglødning.

Jeg er ikke sikker på, om jeg kan li' dem. 
Men de var sjove at lave og en god drejeøvelse for mig.
Og egentlig er de lavet for at kunne afprøve nye dekorationsmønstre, som jeg har siddet og tegnet på.
Det er de perfekte til.

Afdrejning i bunden er jeg dog 100% tilfreds med! 

Det har jeg sjældet gjort bedre og mere gennemført.
 
- 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Der er blevet et hul i min række af værkstedsdage - uge 4 faldt ud for mig.
Det skyldes den samme historie, som jeg læser og høre om utallige steder og hos de dejligste mennesker.

For år - snart mange år siden - var jeg også nede og vende med stress.
Det bliver man aldrig "færdig med". 
Man bliver aldrig den samme igen - for altid er der noget forandret.
Forhåbentlig til det bedre. 
Men det kræver, at man erkender, at man skal være bedre til at lytte til sig selv og tage hånd om det, man hører.

Jeg er kun nået der til med hovedet; hjertet har endnu ikke accepteret tingenes (nye) tilstand.

Og det er der måske en forklaring på: jeg kan slet ikke li' den Henriette, der ikke bare kan tage fat, knokle på og få tingene til at fungere!
Min identitet er en utrættelig kvinde, der kan klare det hele selv og samtidig har tid, overskud og lyst til at hjælpe alle andre - med ALT. 
Det er hårdt at opdage, at det er slet ikke sådan, jeg er.
Måske har jeg aldrig rigtig været den kvinde?? Måske var det derfor, jeg blev syg??

Det er tiden at tage mig selv alvorligt og få fundet ind til den, jeg SÅ er.
På godt og ondt. 
Med bevistheden om, at jeg også er skrøbelig og har brug for hjælp fra andre.

Jeg troede. jeg havde fundet vejen og en god balance, men efter sidst fredag må jeg blot konstatere, at der stadig er MASSER at arbejde med, hvis jeg skal blive et helt og harmonisk menneske. 

Der er en skrøbelig Henriette, som jeg først og fremmest skal lære at holde af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...