søndag den 18. august 2013

positivt overrasket - taske #4.3

Det var slet ikke det her jeg havde regnet med kom ud af vaskemaskinen.
Men jeg er rigtig godt tilfreds med den seneste taske:

Taske #4.3


Taske #4.3 - detalje

Jeg synes, den boblende struktur giver tasken en smule "kant" eller personlighed som jeg rigtig godt kan li' og jeg er straks gået i gang med det næste nummer i rækken: taske #4.4.


Denne gang er der lidt mere spræl i farverne og jeg glæder mig allerede til at se det valkede resultat.

- o - 0 - o -

Det kan måske undre, at jeg kan blive ved med at finde fornøjelse i at strikke tasker. Men jeg kan rigtig godt li' den udvikling, der sker fra den ene taske til den næste og hvordan det er muligt at skabe meget forskellige tasker over næsten samme grundmønster.

I tankerne leger jeg dog også lidt videre. Og mon der ikke inden for den nærmeste fremtid sniger sig en mobil-taske og en toilet-taske ind.

Jeg tror det ;-) 

- o - 0 - o -

Lige nu er det lørdag morgen. Der er stille i huset.
Manden er kørt med fodbold-drengen til turnering og pigebarnet har et erklæret mål om at blive i sengen så lang tid som muligt.

Den langørede og jeg hygger os og nyder morgenen.
Jeg har stikketøjet og kaffen inden for rækkevidde og nyder, at det lille væsen følger mig i stuen.
Han ligger under skrivebordet, mens jeg sidder her og i sofaen kommer han og hilser på mellem sine løbeture rundt i stuen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...