fredag den 14. september 2012

Fredag = Henriette-tid

Jeg har de sidste snart mange år været på 30 timer. Dette har været prioriteret for at få tingene til at hænge sammen på hjemmefronten uden at giver ungerne ALT for lange dage i institutionerne.

Dette efterår har jeg dog fået mulighed for at lægge mine arbejdstider om igen. Kæresten kan pt. hente børn de fleste af ugens dage og ungerne synes, det er helt fint at have en enkelt lang dag, når de til gengæld kommer tidligt hjem om fredagen.
Så nu arbejder jeg fuldtid mandag-torsdag og har fri om fredagen. Det betyder, at fra ungerne er afleveret i skolen kl. 8.00, til de skal hentes igen, kan jeg 100% råde over min egen tid.

Her i huset findes begrebet Henriette-tid. Det er et begreb kæresten har opfundet og det dækker over den tid, jeg ind i mellem er nødt til at have til mig selv og mine sysler, for at jeg resten af tiden er til at være sammen med.
Og fredage er helliget Henriette-tid.


Denne fredag står den på forberedelse af raku-brænding af blandt andet dem her (som lige nu står til afkøling efter forglødning):


Efter inspiration fra Bettina Holst er jeg nemlig begyndt at eksperimentere med fuglefodre huse. Mine bliver blot hjemmedrejede og som udgangspunkt med et andet ophæng.
Jeg er godt klar over, at raku-brændte emner garanteret ikke holder så forfærdeligt godt til det danske vintervejr, men jeg er sikker på, at de kan blive vildt flotte. Så det skal selvfølgelig forsøges.
Desuden har jeg ikke noget stentøjsglasur og termometret i min "nye" keramikovn virker ikke så her i udviklingsfasen, må jeg holde mig til raku-brændingen.

I morgen fejrer kærestens kollega 60 år - selvfølgelig skal han have en hjemmelavet gave - hvis jeg kan nå både at brænde og montere ophæng.

Og skal jeg lige have afprøvet mit system til glasurbrænding af perler mm.

 Her er det juletræpynt lavt af Lea og et par veninder, der har været med til af afgøre den endelig placering af ophæng.

Håber I alle også har en dejlig fredag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...