torsdag den 10. maj 2012

Taske af kærnelæder

For mange år siden gik jeg til "Læder- og skindformning".
Det er RIGTIG mange år siden - lige efter tiden med kassebukser og højhælede gummisko!

I den periode gik jeg i ungdomsskolen og i 8. eller 9. klasse, valgte jeg at prøve at arbejde i læder. Det var ikke mange ting, jeg fik lavet og det meste er vist gået tabt efterhånden. Men tasken her dukkede op fra gemmerne den anden dag, da jeg egentlig ledte efter noget helt andet:


Heller ikke den gang gik jeg den letteste vej. Tasken er udsmykket og præget og som jeg husker det, var læreren lige ved at opgive, da jeg besluttede mig for den sammensyning.

Efterhånden har tasken 30 år på bagen - det taget i betragtning holder den sig da meget godt. Og datteren er HENRYKT over at have fået lov at bruge den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...