Når der bliver stillet spørgsmålstegn ved mine måder at arbejde på, plejer jeg at svare: "Kreative mennesker roder bare mere" og: "Jeg arbejder bedst under press". Men måske er det i virkeligheden slet ikke sådan, det er??
Efter indlæg fra TUSINDFRYD kom jeg til at kigge på mit eget arbejdsbord; det var absolut ikke noget jeg er stolt af og det er i alt fald direkte løgn, at bordet her inspirere mig til at lave noget som helst:
Her ud over har jeg en kæreste, der slet ikke kan arbejde med udsigt til bunker og mit arbejdsbord havde faktisk fordrevet ham fra vores fælles arbejdsrum/kontor. Jeg har masser af undskyldninger for, hvorfor det kommer til at se sådan ud. Men sikke en lettelse nogle timer senere, hvor dette bød sig til:
Undervejs i rengøringen gik jeg og filosoferede over det der med bunker og press. Og jeg er i alt fald nået frem til, at jeg i virkeligheden ikke fungere bedst, når det hele roder eller når jeg har en deadline og er i sidste øjeblik. Det er bare ofte sådan det ender, fordi jeg ikke prioriterer oprydning ret højt og er forbandet god til overspringshandlinger. Men i virkeligheden skal jeg måske øve mig lidt på at rydde op; så skal jeg heller ikke bruge så langt tid på at finde tingene. Og når jeg synes, jeg arbejder bedst under pres, er det måske fordi, jeg oplever at arbejde koncentreret uden overspringshandlinger. Måske er det ved de der overspring, jeg skal sætte ind.
Lige nu nyder både kæresten og jeg i alt fald, at bordet er ryddet. Kæresten er flyttet tilbage til sit eget bord og jeg glæder mig over at have plads til at kaste mig over nye projekter.
Brædderne på gulvet er til vores disponible rum. De ligger midlertidigt opbevaret, men kommer inden for den nærmeste fremtid på plads på det gulv, hvor de skal blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar