lørdag den 29. juli 2017

Ferieafslutning

Alle gode ting slutter på et tidspunkt og desværre er det ved at være tiden for min ferie.

Det er nu faktisk ok at skulle i gang igen. Selvfølgelig ville det være skønt at snuppe 3 ekstra uger, men jeg er i år ikke helt ødelagt over at skulle starte igen.
I perioder hvor jeg har været mere plaget af stress, har jeg kun sovet ganske lidt i nætterne op til arbejdsstart. Jeg husker utallige nætter siddende søvnløs i stuen med tårene trillende ned af kinderne og de resultatløse forsøg på at finde en lillesmule overskud til at skulle i gang igen.

Her i huset plejer vi at sige:
"Hvis man bliver bedre til at arbejde end til at holde fri, skal man tage sit liv op til revurdering".
Dér er jeg slet, slet ikke. 
Men det regningsbetalende arbejde er det fint at komme tilbage til.
Jeg har oprettet firma og fået mit CVR-nummer og glæder mig til at blive mere organiseret i forbindelse med mine ManuVision-drømme.
Jeg skal have fundet og tilmeldt mig et eller flere markeder med henblik på salg af keramik. Dét glæder jeg mig også helt vildt til.

Men lige nu nydes de sidste rester af ferien:

Vejret lader en smule tilbage at ønske, men under dynen i sofaen under halvtaget er stadig dejligt. Og med opstart af et nyt babytæppe af resterne fra 10.000-hjerter-tæppet i hænderne og Stillidsen af Donna Tartt i ørene NYDER jeg den sidste rest af ferie.

Jeg opdager lige: jeg har da aldrig vist 10.000-hjerter-tæppet, som er blevet færdigt!!
Det snupper vi lige en anden dag :-)

søndag den 9. juli 2017

Hot eller not??

Jeg møder af og til mennesker, der tager for givet, at jeg ved en hel del om designere og om, hvad der er oppe i tiden i kraft af min interesse for keramik.
Sandt at sige er jeg håbløs out off date. Jeg ANER ikke, hvad der rører sig i tiden; hvad "vi" kan li' og hvad farver, der hitter lige nu. Jeg arbejder udelukkende på min egen lyst og mavefornemmelse. Og så længe jeg fabrikerer til egne hylder og skabe er det jo fint.

Jeg ved derfor heller ikke om olielamper er på mode for tiden.
Jeg er selv rigtig glad for de olielamper jeg har stående og jeg har lyst til at give mig i kast med en serie med henblik på salg.Jeg håber at finde et marked sidst på efteråret eller i forbindelse med julen og planlægningen er så småt begyndt.

Jeg tegner ikke ret godt og min skitsering foregår næsten altid på drejeskiven:
Det er stadig en lidt "rå" skitse og den er ikke drejet af i bunden. Men formen er jeg glad for.

Og formen fil lov til at udvikle sig. Jeg tror, der skal drejes både vaser og lukkede skåle i samme familie.

Formen er "dikteret" af en dekoration fra nogle tidligere forsøg. Farven er lagt på ved at blæser farvede sæbebobler og jeg synes der sker så meget, at det er nødvendigt at holde formen HELT enkel og simpel for at det samlede udtryk ikke bliver for rodet.



Desværre fik forsøgene for meget varme og måtte kasseres men i udsnit lykkedes det.

Og det er vel temmelig kendetegnene for mit arbejde: der kasseres en hel del! Bare det at dreje et par skitser kan kræve en del forsøg:
Heldigvis kan leret her æltes op og bruges igen uden det helt store arbejde.
Og heldigvis har jeg andre dage, hvor det lykkes LANGT bedre ved skiven :-)

søndag den 2. juli 2017

Crazy RAKU-fad

I forbindelse med sidste RAKU-brænding af krukker var der også en grøn glasur, der fik endnu en chance. Igen har jeg ikke være begejstret for glasuren, som jeg tidligere har synes var temmelig "død" og kedelig i overfladen.

Når man brænder RAKU tages keramikken ud af den gasfyrede ovn, når glasuren er smeltet og temperaturen er nær sit højeste altså ~900-1000 gr. Ved den pludselige afkøling arbejder ler og glasur ikke ens og derved opstår de karakteristiske krakeleringer. 
Efter kortere eller længere tid i luften lægges keramikken i et lukket rum med brændbart materiale. Jeg har tidligere brugt savsmuld men eksperimenterer med aviser efter disse er blevet let tilgængelige i forbindelse med at mine unger er blevet reklame-/avisbude. Når det brændbare materiale bryder i brand ved kontakt med den varme keramik i det lukkede rum, trækker ilden ilten ud af leret (reducering) og derved opstår den sorte farve på det rå (ikke glaserede) ler og i krakeleringer i glasuren. Ved anvendelse af specielt blå og grønne glasurer kan man ved reducering "fremkalde" metalliske farver, da kobber og jern indgår i glasurene.

Ved hver brænding er det således en prioritering og vurdering, hvor lang tid emnet skal have lov at krakelerer og hvor hurtigt og kraftigt emnet skal reduceres. 
Lader man emnet afkøle for længe fås masser af krakeleringer, men det forholdsvis køligere emne kan ikke på samme måde tænde det brændbare materialer og reduceringen (og dermed den sorte farve) bliver derfor svagere eller udebliver helt.

Som en prøve arbejdede jeg målrettet med at få den grønne glasur til at blive metallisk. Det vil sige masser af varme og direkte over i spanden for reducering. Og det lykkedes skal jeg love for:


På noget af kanten og nederst til højre på faddet kan man lige ane den grønne farve på glasuren, men ellers eksploderer det med metal, kobber og blålige nuancer. Det ligner næsten spildt olie eller benzin.

Og igen får glasuren en chance mere. Jeg er fascineret af mulighederne med effekten her. Det bliver hurtigt for meget for mig - men en del af mig er stadig vild med det.

fredag den 30. juni 2017

Færdige krukke

Krukken fra sidste indlæg er blevet til to.
Og de er begge både forglødet, dekoreret, glaseret og brændt:

Den hvide er også blevet afleveret i forbindelse med en rund fødselsdag - og modtageren blev glad. Det er altid så dejligt at aflevere en hjemmelavet gave, når modtageren bliver glad.

Den mørk-turkise glasur har jeg ikke været begejstret for. Men den fik lige en chance mere, med masser af varme og direkte over i kassen for reduktion i forsøg på at få noget mere metal frem i glasuren. Og det lykkedes over alt forventning på dele af krukken:

Jeg er f.eks. HELT VILD med detaljen her. Der er kommet masser af liv i selve glasuren og i kanten ved de rå sorte flader, er et skønt liv med metal. 
Desværre var jeg nok noget for voldsom. Krukken blev for varm og glasuren er nærmest smeltet af i bunden og den ene side bærer tydeligt præg af de aviser, krukken lå i under reduktion. 
Og så slog jeg da også lige et stort skår af......

Men det var jo også bare en test af glasuren. 
"Operationen var vellykket; desværre døde patienten"
Og jeg er SÅ klar til at bruge glasuren fremadrettet.

mandag den 22. maj 2017

RAKU-krukke på vej

Jeg er inde i en  stime af 50 års fødselsdage. Det kommer man med alderen.
I en gruppe på 5 kvinder som har læst sammen lagde jeg ud som den første og med ~6 måneders i mellem kommer vi alle for tur. Vi har allerede snakket om, at hvis vi fejre fødselsdag med 2½ år mellemrum kan vi holde en rigtig god rytme med at ses i alt fald to gange om året. 

I forbindelse med de runde dage har jeg besluttet at de alle skal have en RAKU-krukke i gave af mig personligt (ud over den gave (middag/ophold) vi gerne lægger sammen om). 

Den første var nem. Jeg snuppede en ældre sag fra 2014 fra hylden:

Men nu er vi inviteret lidt tidligt til den næste fødselsdag og pludselig har jeg fået en smule travlt.
Så efter at starte dagen som ingeniør, hastede jeg hjem til en ManuVision-behandling over frokost og endte eftermiddagen ved sparkeskiven:
Henriette Vandal Andersens billede.
h=20 cm   d=17 cm
Den er lidt tung i bunden - men det bliver bedre, når jeg drejer af. 
Og så er det bare med at få den igennem forglødning - dekorationen tænker jeg skal være lige så detaljeret som på den første, så det går der jo også lidt tid med.
Og om bare en måned skal den stå færdig......

tirsdag den 21. februar 2017

Visitkort in the making

I forbindelse med at jeg påtænker at skulle starte op som delvis selvstændig, har jeg brug for en langt større grad af synlighed end der egentlig ligger til min natur. Jeg er ikke god til at være udadfarende og vil helst, at opmærksomheden er alle andre steder end på mig.
Men skal der kunder i butikken, ER det altså ikke nok at knokle på værkstedet og sidde i sofaen foran brændeovnen. Og når man er blandt andre mennesker kan det være en rigtig stor fordel også at få fortalt, hvad man laver og være lidt af en reklamesøjle.

Så jeg øver mig.
Det er foreløbig kun i det små, men nok små modige skridt bliver dog også til lidt vej.

Og lige nu sidder jeg så og fifler med visitkort.
Billedbehandling interesserer mig ikke meget, men jeg mangler kortene og det er et forholdsvist neutralt sted at starte.



Med nogle alternative smutveje er det lykkes mig at få lavet ovenstående. Nu er de sendt og jeg venter spændt på kritisk tilbagemelding.

Og apropos synlighed har jeg et tilbud til dig som er i eller i nærheden af Århus:

ManuVision-træning
En træning som blandt andet smidiggør led og muskler, stimulerer kredsløbet, centrer åndedrættet og koordinerer det med kroppens bevægelsesmønstre. En skadesforebyggende træning som er et fantastisk supplement til den sport, du allerede dyrker eller som er skøn måde at få bevæget HELE kroppen, hvis du ikke allerede dyrker sport. 
Lyder det som noget for dig??
Onsdag aften rydder jeg behandlerrummet og træner ManuVision-træning 20.00-21.30. Du er velkommen til at komme og være med - også hvis vi i forvejen ikke kender hinanden. Det foregår Kirstensvej 8 i Brabrand og der er plads til ialt 4-6 personer. For en sikkerheds skyld vil jeg gerne, hvis du lige smider mig en SMS inden 19, hvis du påtænker at komme forbi. Det kunne være hyggeligt at være flere om træningen.
Knus og Tanker
Henriette 
 mobil 7178 9181

At smide ovenstående på FB og også gøre det her er et kæmpestort skridt for mig. Men det sidste års tid er jeg blevet mere og mere glad for ManuVision-træningen og det er blevet klart for mig at selvfølgelig skal det også være en del af mit fremtidige liv.
Her blot en stille opstart på det jeg tænker fremtiden kommer til at bringe :-)

torsdag den 16. februar 2017

Gang i værkstedet

Efter mit lille værksted har stået mere eller mindre øde hen de sidste par år, er jeg langsomt ved at sparke gang i det igen. Og lige nu er der gang i små projekter i alle faser:

Noget drejes af
Noget drejes op
Forsøg kasseres
Prototype renses af og er klar til at prøve igen.....
Genbrugsler er klar til at blive æltet op
Andet genbrugsler ligger stadig i blød
Da kameraet var pakket væk fik jeg også øje på et par gamle støbeforme - forhåbentlig er der også et par lamper undervejs.

Alt i alt havde jeg en skøn dag og NYDER at komme tilbage i mit lille bitte værksted. 
Der er nye idéer, der skal afprøves. Samtidig er der gamle projekter, som endnu ikke er lykkes HELT til min tilfredshed. Lige nu ved jeg ikke, om jeg skal takke min tålmodighed eller stædighed, men jeg tror stadig på de der støbte fyrfadsstager......
Og jeg ELSKER, at jeg fremover får tid til at få ler i hænderne igen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...